Den populære fortælling om Danmark som grønt foregangsland er på centrale områder falsk

Nye rapporter viser, at danskerne er blandt de værste overforbrugere og udledere af drivhusgasser i verden. Samtidig befinder landets natur til lands og til vands sig i en elendig tilstand.

Ifølge den danske regering og visse internationale opgørelser, den henviser til, er Danmark en grøn frontløber. F.eks. ligger vi i toppen i Europa, når det kommer til, hvor stor en andel af landets elektricitetsproduktion kommer fra sol og vind. Og regeringens forslag i den forløbne uge til 32 energiparker er da også et skridt i den rigtige retning, hvad angår en grønnere energiproduktion.

Men reelt bygger internationale lovprisninger og den nationale selvros på beskedne fremskridt, et mangelfuldt beregningsgrundlag og på store, flotte (men ofte stadig uopfyldte) klimamål/-udspil, der indtil nu kun udgør en lille del af, hvad der skal til for at skabe et bæredygtigt Danmark for både mennesker og andre arter.

Ser man samlet på tingenes tilstand i dag, er det således en kendsgerning, at Danmark på centrale områder snarere er et bundskraberland end et foregangsland.

Tag følgende væsentlige eksempler baseret på nye rapporter:

1) Ressourceforbrug

I gennemsnit bruger en dansker hvert år 24,5 ton jomfruelige materialer (metaller, ikke-metalliske mineraler, biomasse og fossile brændstoffer), også kaldt råmaterialer. I EU bruger en person årligt i gennemsnit 17,8 ton, og på verdensplan bruger en person i gennemsnit 11,9 ton om året. Et bæredygtigt niveau skønnes at ligge på 8 ton pr. person.

En gennemsnitsdansker bruger altså omtrent dobbelt så mange råmaterialer som det globale gennemsnit og tre gange så meget som et bæredygtigt niveau. Eller som The Circularity Gap Report Denmark (2023) slår fast på første linje: "Et ressourceforbrug langt over gennemsnittet i EU og på verdensplan, det er, hvad vi står med i Danmark."

2) Cirkulær økonomi

På baggrund af danskernes høje forbrug af råmaterialer kan det ikke undre, at vi heller ikke er verdensmestre, når det kommer til cirkulær økonomi. Tværtimod. Ifølge Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), der er medinitiativtager til en ny rapport om emnet, indtager Danmark således en "bundplacering i cirkulær økonomi".

Konkret udgør cirkulær økonomi kun 4 procent af Danmarks samlede økonomi; 96 procent af de materialer, vi bruger, bliver altså ikke genbrugt. Det globale gennemsnit for cirkulær økonomi ligger på 7,2 procent. Det er stadig ikke meget, men i Danmark er vi altså nede på kun godt halvdelen af det.

Hvorfor er dette vigtigt?

Fordi menneskenes udvinding og forbrug af gigantiske mængder råmaterialer - globalt 100 milliarder ton om året - er skyld i udledningen af 70 procent af alle drivhusgasser og i over 90 procent af tabet af biodiversitet.

3) Udledning af drivhusgasser

Som følge af et kæmpemæssigt forbrug udleder en dansker gennemsnitligt 13 ton drivhusgasser (CO2-ækvivalenter) om året. Det globale gennemsnit er årligt 6 ton drivhusgasser pr. person. Ifølge FNs klimapanel skal forbrugsudledningen pr. verdensborger reduceres til under 3 ton i 2030 og under 1 ton drivhusgasser i 2050, hvis vi skal leve op til Paris-aftalens 1,5 grads mål.

Med andre ord: Gennemsnitsdanskeren udleder cirka dobbelt så meget drivhusgas som den gennemsnitlige verdensborger, fire gange så meget, som vi kan tillade os i 2030, og 13 gange så meget, som vi kan tillade os i 2050.

Ifølge den grønne tænketank Concito medfører vores forbrugsudledninger, at "Danmarks klimaaftryk per indbygger er blandt verdens største".

4) Økologiske fodaftryk

Allerede den 28. marts i år havde vi danskere opbrugt de ressourcer, som vi kunne tillade os i hele 2023. Efter denne dato er alt overtræk. Hvis alle andre i verden levede ligesom os, skulle menneskeheden have 4,2 jordkloder til rådighed.

Faktisk er Danmark i 2023 det 15. hurtigste land i verden til at opbruge sine ressourcer, og vi befinder os dermed i gruppen af planetens værste overforbrugere.

At Danmark snarere er et sort skræmmeeksempel på, hvor slemt det står til på planeten i dag, end et gyldengrønt foregangsland, kommer blandt andet til udtryk i vores omfattende mishandling af vores lands natur.

Danmarks naturkrise

Danmarks natur og biodiversitet befinder sig i en elendig tilstand. Ifølge Den Danske Rødliste er der risiko for, at ”en stor del af Danmarks vilde dyr, planter og svampe” vil uddø fra landet. Ifølge DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi har hele 95 procent af Danmarks naturtyper bevaringsstatussen "ugunstig", og dermed ligger Danmark (sammen med Belgien) "helt i bund" i Europa ifølge Danmarks Naturfredningsforening.

Ifølge Biodiversitetsrådet (2022) kan højst 2,3 procent af Danmarks landareal med sikkerhed betegnes som beskyttet natur, og ingen landområder kan med sikkerhed betegnes som strengt beskyttet natur. Dermed er Danmark særdeles langt fra internationale mål og aftaler om 30 procent beskyttet natur til lands og til havs, hvoraf en tredjedel skal være strengt beskyttet; hvilket er minimumsarealer, hvis biodiversitetskrisen skal vendes. De 2,3 procent inkluderer i øvrigt 15 naturnationalparker, der blev besluttet for flere år siden, men hvis realisering er gået helt i stå.

Hovedårsager til dansk landnaturs miserable tilstand er alt for meget intensivt landbrug og skovbrug.

Hvad specifikt Danmarks farvande angår, befinder de sig ifølge bl.a. Danmarks Naturfredningsforening i en ”dyb krise”. Ifølge Poul Holm, der er professor i marin miljøhistorie, er kun omkring 1 ud af 10 fisk tilbage i de danske have. Ifølge Miljøstyrelsen er kun 5 ud af 109 kystvande i "god økologisk stand". Og sagkyndige karakteriserer store dele af landets farvande / havbund som "grundlæggende en kirkegård" og en "ørken". Ifølge DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi oplever markante dele af de danske farvande nu det ”værste iltsvind i 20 år”. Ifølge professor Mogens Flindt fra Syddansk Universitet finder vi i bunden af flere af vores fjorde ”nogle af verdens dårligste miljøforhold”. 

Ifølge Biodiversitetsrådet (2022) kan højst 12 procent af landets havareal med sikkerhed betegnes som beskyttet natur og højst 4,1 procent som strengt beskyttet natur, og dermed er der også på dette område meget langt op til internationale mål og aftaler om beskyttet og strengt beskyttet natur. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er der ingen af landets farvande, der "lever op til EU’s krav om god miljøtilstand".

Hovedårsager til dansk havnaturs miserable tilstand er kvælstofudledning fra landbruget, bundtrawl, overfiskeri, giftigt spildevand, affald og klimaforandringer.

'Grøn vækst'?

Ifølge sit grundlag vil SVM-regeringen kombinere "den grønne omstilling og fortsat økonomisk vækst". Den abonnerer altså på det, der kaldes 'grøn vækst', der går ud på, at man – hovedsageligt via teknologi – ønsker at 'afkoble' den økonomiske vækst fra dens belastning af klimaet og naturen. Flere regeringer i nyere tid har haft lignende mål.

Dette indlægs tal om danskernes alt for store forbrug af råmaterialer, alt for store udledning af drivhusgasser, alt for store økologiske fodaftryk og den danske naturs historiske krise er glasklare vidnesbyrd om denne politiks fallit. Det illustrerer, at troen på 'grøn vækst' - at man kan forene fortsat økonomisk vækst med reel bæredygtighed - er en illusion.

Faktisk viser globale tal fra 1970 til nutiden, at der er en nær sammenhæng mellem vækst i bruttonationalprodukt, vækst i forbrug af råmaterialer og vækst i udledning af drivhusgasser. Der er i flere lande sket mindre fremskridt, Danmark inklusive, men på ingen måde nok, som også en lang række danske tal viser. Tværtimod er klimakrisen og biodiversitetskrisen accelereret i denne periode.

Stigende omstilling til ikke-fossil energi, smart teknologi og energieffektivisering er naturligvis vigtig, men ganske utilstrækkelig, når vi samtidig fortsætter dyrkelsen af konstant økonomisk vækst og vores massekonsumerismes overforbrug.

Det er derfor, at den ene internationale autoritet efter den anden - f.eks. FNs Klimapanel, FNs Biodiversitetspanel, FNs Miljøprogram og titusindvis af forskere - insisterer på, at vi ikke kommer uden om grundlæggende samfundstransformationer, hvis det skal lykkes os at bremse de kriser, der i stigende grad truer de basale eksistensbetingelser på Jorden.

Som f.eks. den danske leder af FNs Miljøprogram Inger Andersen understregede i 2022: "Kun en fuldstændig transformation af vores økonomier og samfund kan redde os fra at accelerere klimakatastrofen." 

Med andre ord: I et rigt land som Danmark kommer vi ikke uden om et grønt systemskifte. Ifølge talrige eksperter og grønne organisationer vil det ikke blot indebære, at vi udfaser fossile energikilder og får en grønnere teknologi, men bl.a. også, at vi udskifter vores vækstøkonomi med en postvækstøkonomi, at vi stopper de rigestes stratosfæriske overforbrug, at vi kraftigt reducerer vores kæmpe produktion og fortæring af animalske fødevarer (ikke mindst oksekød), at vi spiser langt mere plantebaseret kost, at vi generelt nedskalerer vores enorme forbrug af privatbiler, tøj, flyrejser m.m., at vi genbruger meget mere, at vi afsætter langt mere plads til vild natur, og at vi redefinerer det gode liv.

Vores børns og naturs fremtid kan stå og falde med, om vores magthavere meget snart begynder at basere deres politik på videnskaben om klima og natur frem for verdensfjerne ønskedrømme om 'grøn vækst'.

 

Thomas Meinert Larsen, cand.scient., ph.d., biokemiker

Silja Henderson, cand.psych., ph.d. i katastrofepsykologi

Jens-André P. Herbener, cand.mag., mag.art.

Politiken, 14.10.23