Kristus har været farligere end Muhammed

Kristendommens historie er som oftest blevet skrevet af de kristne sejrherrer. Fremstillinger af den ud fra tabernes synsvinkel er tiltrængt.

Som bekendt klager præster rutinemæssigt over folks uvidenhed om Bibelen og kristendommen. Men den tror jeg, at de skal være glade for. Meget glade for.

Hvis folk havde indgående kendskab til de uhyrligheder, man kan finde i Bibelen og kirkens historie, er der formentlig mange, der ville tage deres medlemskab af kirken op til overvejelse.

Men præsterne kan sove roligt.

Den store majoritets forhold til kristendom er ikke præget af viden og tænkning, men uvidenhed og ønsketænkning. Og ligegyldighed. Det er givetvis en vigtig del af hemmeligheden bag den danske folkekirkes succes.

Og det kan ikke anbefales, at man bruger præster som kilder til kristendommens fortrædeligheder. De fleste af dem vil være lige så objektive som brugtvognsforhandlere.

Universitetsteologer er heller ikke bedre, nødvendigvist. En del af dem er nemlig lige så villige til at oplyse om de problematiske sider af kristendommen, som forskere i tobaksindustrien er villige til at oplyse om de problematiske sider af cigaretrygning.

Som altid er en vis portion skepsis på sin plads, når sejrherrerne skriver historien, og herhjemme er kristendommens historie først og fremmest skrevet af kristne. Medlemmer af Danmarks nationalreligion par excellence.

Et nærliggende spørgsmål i den forbindelse kunne være:

Hvordan ville historien se ud, hvis den blev skrevet ud fra tabernes synsvinkel? F.eks. den førkristne befolkning i Europa, Amerika og Australien? Tja, den ville utvivlsomt blive mere kritisk. Hovedvægten ville blive lagt på andre områder end normalt, og forhold ville blive gravet frem, som ellers var blevet gravet ned.

Et sådant projekt er af flere årsager ikke let, men det bør gøres. I det mindste som komplement til de vanlige, mere selvgratulatoriske fremstillinger.

Nærværende blog kan ses som et beskedent bidrag hertil. Og som et af de få alternativer til det kirkekonservative Kristeligt Dagblad og de kristendomspositive og islamnegative opinionsdannere, der præger de andre aviser. Og som sjældent eller aldrig bedes om at gøre afbigt for deres monomani med religiøs selvkritik.

Heldigvis har vi Politiken. Og heldigvis har Danmark haft store sønner som Georg Brandes, Vilhelm Grønbech og Tøger Seidenfaden, der ikke var bange for at stille sig på tværs af Establishment. Også og ikke mindst det religiøse.

Men deres ånd synes fjern i dag.

Ja, en dybtgående kristendomskritik uden fløjlshandsker kan i dag forekomme lige så sjælden som en hvid ravn. Ikke desto mindre er det efter alt at dømme et faktum, at kristendommen har været delagtig i mere intolerance, vold og kulturødelæggelse end nogen anden religion, og at det meste af dette har rødder i Bibelen.

Sagt skarpere: Det Nye Testamente har historisk set bidraget til flere ulykker end Koranen. Kristus har dermed været farligere end Muhammed.

F.eks. har kristne i tidens løb smadret utallige templer og helligdomme verden over. Eller lukket og transformeret dem til kirker. I de kommende år er der danske sognepræster, der vil komme til at opleve noget af det samme som mange missionsramte folkeslag.

Måske dét kan være en øjenåbner.

I kommende indlæg skal jeg se nærmere på nogle af de fortrængte, sorte sider af Det Nye Testamente og kirkens historie.

God søndag.

Læs også:

Er religion roden til alt ondt?