Langagergaard, Poul

Generalsekretær for Indre Mission 1982-1992.

 

»Her står og falder hele kirken.« (Århus Stiftstidende, 21.12.1987; om prøveoversættelsen af Esajas 7,14).

»På den ene side er det afgørende, at hver ny generation får Bibelen i den sprogdragt og form, som er denne generations. På den anden side er det naivt og blåøjet at tro, at der ikke er teologiske åndskampe med i arbejdet med en bibeloversættelse. Det har vi set med al tænkelig tydelighed gennem især GT-[prøve]oversættelsen.« (Kristeligt Dagblad, 28.2.1989).

»Hvis ikke det lykkes at råbe Bibelselskabet op nu, så har vi alle pligt til at gå den politiske vej for at sikre alsidighed gennem de bevilgende myndigheder.« (Kristeligt Dagblad, 28.2.1989).

»* De ord, begreber og udtryk, som i GT leder tanken hen på den religionshistoriske tolkningsmodel må ændres. * Det er fundamentalt, at forholdet mellem GT og NT styrkes og samstemmighed i citaterne sikres (i denne forbindelse fortjener koordinationsudvalget mellem GT og NT stor ros, og vi må håbe at de fremefter også kan løse de sidste store problemer på en god og samlende facon). * Den kristologiske tolkning må fastholdes i teksterne (det gælder bl.a. Habakkuk 2,4/Rom 1,17, ental/flertal i Gal 3,28-29, Kristusprofetien i f.eks. Es 7,14, 1. Mos. 1 og 3, forsoningstekster med Jesu blod, mv.).« (Kristeligt Dagblad, 26.9.1990; om nogle af kravene til prøveoversættelsen).

»Indre Missions generalsekretær, Poul Langagergaard, der også er medlem af Bibelselskabets repræsentantskab, siger, at de krav, han sidste år stillede til oversættelsen, alle er blevet indfriet. – Det religionshistoriske islæt er for eksempel stort set fjernet. Vi får en god Bibel, som vi kan modtage og bruge med glæde. Selvfølgelig er der også ting i oversættelsen, som jeg forholder mig kritisk til. Men sådan vil det jo altid være.« (Interview i Missionsvennen, 13.12.1991).

»Poul Langagergaard mener, at højrefløjens repræsentanter i revisionskomitéen har fået udrettet så meget, fordi man ikke har taget kampen op om oversættelsesarbejdets grundlags- og metodespørgsmål. – I stedet har man satset på de enkelte skriftsteder og fået oversættelsen ændret, hvor den har været for dårlig. Det har været fornuftigt.« (Interview i Missionsvennen, 13.12.1991).

»Debatten fra dagspressen viser, at Indre Mission gjorde spørgsmålet om ‘jomfru’-oversættelsen til et kardinalpunkt. Således udtalte daværende [generalsekretær for Indre Mission] Poul Langagergaard i dagene op til julen 1987: ‘Her står og falder hele kirken’ i fx Århus Stiftstidende den 21.12.1987. Imidlertid tabte Indre Mission slaget om jomfruen til fordel for ‘den unge kvinde’, da spørgsmålet senere kom til behandling i revisionskomiteen i dagene 29.-30. maj 1990. Poul Langagergaard gør ved Interview den 28.7.1994 opmærksom på, at hans stærke udtalelse i 1987 udelukkende havde det formål at redde det profetiske udsagn ‘skal blive’ med barn mere end ønsket om at redde ‘jomfru’-oversættelsen. Det lykkedes. Eksemplet bruger Poul Langagergaard til at beskrive Indre Missions taktik: I dagspressen at angribe og ‘skyde langt over målet’ for at få det mest afgørende igennem (jf. Interview med Poul Langagergaard).« (Citeret fra Ove Kollerup: Hvem bestemmer over Bibelen?, Århus Universitet, 1994, 59).