Svar på anmeldelse

I Politiken den 25. november anmelder cand.theol., ph.d.-studerende Lars Sandbeck min bog »Teologi og magt«, der kaster et kritisk lys på den autoriserede bibeloversættelse fra 1992. Hvis Sandbeck har læst bogen fra ende til anden, sat sig ind i den debat, den bygger på, og som den har affødt, må anmeldelsen betegnes som et mysterium på niveau med forholdet mellem Guds Almagt og verdens uretfærdighed.

Han skriver bl.a., at »selvfølgelig er 1992-oversættelsen ikke videnskabeligt korrekt i streng historisk-filologisk forstand; ja, selvfølgelig er den præget af kristne synspunkter og læsestrategier. Men hvem har nogensinde postuleret andet?« Havde Sandbeck læst bogens kap. 5 og 7, ville han vide, at der er adskillige teologer, der har gjort alt for at forplumre og krybe uden om det, som han selv – fortjenstfuldt – betegner som en selvfølgelighed.

Som eksempel kan nævnes lederen af 1992-oversættelsen Niels Jørgen Cappelørn, der i 1996 betegnede det som »pure opspind«. Nyeste eksempel er afdelingsleder Else K. Holt fra Det Teologiske Fakultet i Århus, der i Kristeligt Dagblad den 28. oktober blev stillet følgende spørgsmål: »Men er det ikke rigtigt, når kritikere hævder, at der er lagt en kristen tolkning ned over Det Gamle Testamente i oversættelsen?« Hvortil hun svarede: »Overhovedet ikke. Siden oversættelsen i 1931 har kristologien været fjernet fra Det Gamle Testamente.« Nej, hvem har nogensinde postuleret andet …

Som endnu et led i det, der øjensynligt er et målbevidst forsøg på at afskandalisere 1992-oversættelsen, skriver Sandbeck, »at man skal meget langt ud på enten den kirkelige højrefløj eller antireligiøse venstrefløj for at finde mennesker, der lader sig anfægte af, at kirkens læsning af Bibelen er styret af teologiske læresætninger«.

Havde Sandbeck imidlertid læst bogens kap. 6, ville han have været tvunget til at forholde sig til, at folkeskolen siden 1975 har været forpligtet på en sekulær faglighed og dermed også på at have ikke-konfessionelle bibeloversættelser til rådighed. Her er det sådan set ligegyldigt, om man tilhører den ene eller anden yderfløj; her er det afgørende folkeskolelov, formålsbestemmelser og vejledninger. Vigtigheden af det kundskabsmæssige og historisk-kritiske aspekt ved skolens religionsfag blev i øvrigt understreget af de anbefalinger, som det af Bertel Haarder nedsatte religionsudvalg fremsatte tidligere i år. Disse forhold gælder naturligvis i endnu højere grad gymnasiet og universitetet.

Alt dette betyder ikke, at der ikke er gode ting i Sandbecks anmeldelse. Den bærer imidlertid præg af et ikke særligt gennemarbejdet forsøg på at gøre en varm kartoffel kold.

Jens-André P. Herbener

Cand.mag., mag.art. i religionshistorie og semitiske sprog