Widmann, Peter
Dr.theol., tidl. professor og dekan ved Det Teologiske Fakultet, Århus Universitet.
»Hvis vi f. eks ser på teologer som Peter Kemp og Johannes Sløk, mener de at religiøse udsagn er ikke-kognitive, dvs. ikke-erkendbare størrelser. De taler om en form for mystisk poetik, og teologien er blot fortolkninger. Derved gør Kemp og Sløk fortolkningsprocessen til det væsentlige i teologi, men teologi er mere end fortolkningsprocesser. Der er en substans. Og teologiens opgave er at tale om denne substans hvilket vil sige at tale om Gud.« (Figenbladet, 18, 2005, 8).
»Teologi er en kreds af videnskabelige discipliner, der er nødvendige for at kunne forstå og videregive en religion (i særdeleshed den protestantiske kristendom) på intellektuelt hæderlig vis, og for at kunne argumentere for religionens gyldighed i samtidens kulturelle og sociale kontekst. Faget omfatter derfor ud over historiske discipliner (kristendommens opkomst, udvikling og tilstand) også systematisk-kritiske og praktiske undersøgelser med henblik på kristendommens fortsatte udvikling og nyinterpretation.« (Peter Widmann m.fl., red., Medspil og modspil – teologi og religionsvidenskab, Århus Universitet, 1996, 16).
»Sammenlignet med religionsvidenskaben er teologiens felt i én henseende begrænset, idet teologien koncentrerer sig om én bestemt religion med henblik på dens ansvarlige videregivelse. Men i andre henseender har teologien flere facetter end religionsvidenskaben. Nok kan alle teologiens dele være relevante inden for religionsvidenskabelige discipliner, men teologiens interesse rummer andet og mere end en videnskabelig beskrivelse og undersøgelse af bestemte religiøse fænomener. I teologiens centrum står den grundformodning, at gudserkendelsen og tilbedelsen er afgørende for hele tilværelsen. Derfor kan teologien ikke nøjes med at kortlægge og tolke ét fænomenområde. Det gælder frem for alt om at vise en bestemt religions universelle relevans.« (Peter Widmann m.fl., red., Medspil og modspil – teologi og religionsvidenskab, Århus Universitet, 1996, 17).
»De eksegetiske fag koncentrerer sig om de bibelske tekster, deres historiske baggrund og virkning. Grunden er, at disse tekster regnes for ’kanoniske’ (normative) i kristendommen, hvor de læses som udslag af de begivenheder, der grundlægger denne religion. I eksegesen bearbejdes de bibelske tekster med særligt henblik på det enestående i deres indhold, som kan rejse et gyldighedskrav.« (Peter Widmann m.fl., red., Medspil og modspil – teologi og religionsvidenskab, Århus Universitet, 1996, 19).
»Teologiens praktiske disciplin [praktisk teologi] arbejder med kirkens konkrete livsytringer såsom prædiken, liturgi, salmer, sjælesorg, undervisning, kirkekunst, kirkemusik o.l. Faget omfatter ikke blot historiske og empiriske undersøgelser af kirkens praksis, brugstekster, udtryksformer, stildannelser, indoktrinering og pastoral virksomhed, men også overvejelser over principper og retningslinier med henblik på at videreføre og forny kirkens livsytringer.« (Peter Widmann m.fl., red., Medspil og modspil – teologi og religionsvidenskab, Århus Universitet, 1996, 19).
»Systematisk teologi er i Århus samlet i ét institut med tre afdelinger. Deres fælles opgave er en oparbejdelse af den viden, den refleksion og den kritiske bevidsthed, der er nødvendig for at kunne fremstille, videregive og forny kristendommen på intellektuelt vederhæftig vis, for at kunne tage stilling i striden om religionens gyldighed, og for at kunne bære et ansvar i mødet mellem religionerne og kulturerne.« (Peter Widmann m.fl., red., Medspil og modspil – teologi og religionsvidenskab, Århus Universitet, 1996, 19-20).
»Religionsvidenskaben går ud fra en hypotese om, at religion kan forstås uden antagelse af gyldigheden af bestemte religiøse sandheder. De religiøse fænomener udforskes ved hjælp af især tekstanalytiske, historiske og samfundsvidenskabelige metoder. Inden for religionsvidenskaben diskuteres en bred vifte af teorier om religion, herunder påstanden om det religiøses ikke-reducerbarhed. Teologien går omvendt ud fra den formodning, at der ligger en sandhed / gyldighed / værdi i en bestemt religion, der på sin side kan relativere alle andre sandhedskrav.« (Peter Widmann m.fl., red., Medspil og modspil – teologi og religionsvidenskab, Århus Universitet, 1996, 20).
»Det er en væsentlig pointe i min redegørelse, at hele teologien med alle dens discipliner er karakteristisk forskellig fra den religionsvidenskabelige fagkreds. Efter min mening er det ikke først de systematiske fag, der fremsætter hypotesen om kristendommens mulige gyldighed, men det er hele den teologiske fagkreds, der er konstrueret til at afprøve netop denne hypotese.« (Peter Widmann m.fl., red., Medspil og modspil – teologi og religionsvidenskab, Århus Universitet, 1996, 116).
