Mogensen, Kaj
Censorformand for de teologiske fakulteter i Danmark fra 1994 til 2006.
»Teologi er – også som universitetsfag – en videnskab, hvor man vover at antage den opfattelse, at det er muligt, at Gud er, og at talen om Gud og om menneskelivet i forhold til Gud kan være meningsfuld. Det betyder ikke, at Gud i teologien indgår som forklaring på menneskelige og historiske forhold, eller at Guds eksistens indgår i en videnskabelig teori. Men hvis man anerkender som mulighed, at Gud er som den magt, der har ladet alt blive til, og som er tilværelsens inderste mening og sammenhæng, og at Gud har givet sig til kende i Jesus af Nazaret, så er teologi de overvejelser, der knytter sig til denne antagelse. Det betyder, at i teologien gennemtænkes, hvad denne antagelse betyder, om udsagn om Gud og Jesus giver mening, om de er sammenhængende, og hvilken virkningshistorie og betydning gudstroen og Jesustroen har haft og stadigvæk har. Teologien vover at stille kritiske spørgsmål til antagelsen af, at Gud er, og til Jesustroen. Den tager ud fra klargjorte kriterier konstruktiv kritisk stilling til de udformninger, som troen og bekendelsen har haft og har.« (Præsteforeningens Blad, 96 (51-52), 2006, 1057).
»De litterære læsningers mulighed for at inspirere prædikenen er indlysende, det samme gælder de læsninger, der fokuserer på billedsprog. Læsninger, der fokuserer på teksterne som udtryk for sociale, psykologiske og antropologiske forhold, har også gode muligheder for at inspirere prædikenen.« (Præsteforeningens Blad, 96 (51-52), 2006, 1059).
»Teologien er kun af interesse og betydning for prædikenen – og vel for kirken i det hele taget – hvis den befatter sig med det fundamentale og det elementære. Det vil sige, at teologien skal gå til teksterne – ikke primært for at lære dem at kende, men for at bruge dem til at belyse forholdet mellem liv og død, som det afspejles i teksterne. Det historiske skal ikke underkendes, men hvis ikke de bibelske tekster kan få det enkelte menneske og det fællesskab, som en gudstjenestemenighed er, til at opleve en nutidsbetydning, giver det ikke mening.« (Præsteforeningens Blad, 96 (51-52), 2006, 1060).
»Efter min opfattelse er en bevidst kritisk spørgen efter prædikenteksternes og andre bibelteksters nutidsbetydning en del af selve eksegesen. I virkeligheden er enhver eksegese drevet af en interesse i at fremholde en teksts aktuelle betydning.« (Præsteforeningens Blad, 96 (51-52), 2006, 1060).
