Davidsen, Ole
Mag.art., og dr.theol., lektor i Det Nye Testamente ved Det Teologiske Fakultet, Århus Universitet.
»Teologen må som grundlag forudsætte, at det er meningsfuldt at tale om forholdet mellem Gud og menneske – det behøver religionsvidenskabsmanden ikke. (...)
Teologi er et mærkeligt fag. Ligesom man siger, at politik er det muliges kunst, ser jeg teologi som det umuliges kunst, fordi der er en spænding i kravet om videnskabelighed på den ene side og i forventningen om kirkelig praksis på den anden side. På en gang arbejder vi med Bibelen, som vi læser alle mulige andre bøger, og alligevel ikke, for vi skal samtidig respektere, at vi arbejder med de kristne grundtekster, der fungerer i den kirkelige sammenhæng.
Det sætter sit præg på uddannelsen, selvom man ikke specifikt uddanner præster, siger Ole Davidsen, der selv er ordineret og virker som ulønnet hjælpepræst ved Mårslet kirke, hvor hans hustru, Hanne Davidsen, er sognepræst. – Det at skulle prædike gør, at jeg i min undervisning bliver holdt fast på teologien i teksterne, siger Ole Davidsen …«
Fra Det Teologiske Fakultets Årsskrift, 2003, hhv. 71-72 og 73-74 (interview med Ole Davidsen).
»Teologien er den kritiske refleksion over og det mulige bidrag til en nutidig kristen, religiøs selvforståelse. Ifølge et klassisk slogan hedder det: ’der bedrives teologi, fordi der skal prædikes på søndag!’ Det fremsættes gerne af folk, der identificerer teologi og kirke, og det er en stadig udfordring til teologien som universitetsfag. For hvis den kirkelige forkyndelse definerer teologien, så er teologien underlagt de samme konfessionelle bindinger som præstens prædiken. Den teologiske universitetsuddannelse er en forudsætning for at blive ansat som præst i Den Danske Folkekirke, og det rejser fra kirkens side visse krav om uddannelsens indhold.
Det meste teologi bedrives imidlertid, ’fordi der blev prædiket i søndags’, dvs. fordi kristendom og kirke foreligger som fænomener i verden. Og det er ikke på forhånd givet, at den teologi, som udvikles på universitetet, vil vinde genklang i kirkelige kredse. Men denne binding til kirkeinstitution lægger et vist pres på teologien som en konfessionel tvang, der kan true tanken om et frit og kritisk universitetsstudium.
På den anden side kan teologien næppe tænkes som hovedområde på et offentligt universitet, hvis der ikke eksisterede en kristen kirke i form af en dansk folkekirke og et folkeligt kristenliv. Teologien er ikke identisk med kirken, men heller ikke fremmed for den. Teologien befinder sig i en spændingstilstand, der hviler på en balancegang.«
Fra Videnskabelighed: Femten portrætter. Rapport fra Analyseinstitut for Forskning, 2001/3, 78-79 (interview med Ole Davidsen).
