Thompson, Thomas L.
Professor i Gammel Testamente ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, 1993-2009.
»Jeg må tilføje, at jeg rent ud var lamslået over så ophidset teologernes reaktion på Faklen var og særligt over de mange temmelig finurlige forsøg på at forsvare oversættelsens temmelig ’flygtige kvaliteter’. Hvorfor forsvare det, der ikke kan forsvares? Og især: hvorfor forsvare så indlysende indrømmelser til Indre Mission, en bevægelse, som i dag inficerer så meget af Folkekirkens liv?«
»Mens nogle passager i den nye oversættelse er ganske klare og nogle få endog strålende, så er de, der omhandler teologisk kritiske punkter – og især de, der drejer sig om forbindelseslinjer mellem det gamle og det nye testamente – en hån mod både teologiske og hebraiske nuancer i bibelens tekst.«
»En indlysende og tilgivelig grund til den ny danske bibeloversættelses lave filologiske, historiske og især teologiske kvalitet er, at den så indlysende er en oversættelse, der er udarbejdet af en komite. Godt videnskabeligt arbejde er simpelthen ikke en af en komites funktioner. Komite-arbejde består af beslutninger, som er politiske, og af beslutninger, der skaber konsensus. Valg, der er kompromissøgende, som ingen protesterer imod, og som er ‘korrekte’, foretrækkes frem for dem, som kunne berøre følsomme områder, eller som ligefrem er udfordrende. (…) Man forventer langt snarere, at en komite undgår det uventede og tæmmer en sådan sprængfarlighed og fastholder oversættelser, der har vist deres brugbarhed som et effektivt røgslør.«
»Jeg har altid fundet det irriterende og tidsrøvende at måtte rette oversættelser som aldrig ville være faldet de studerende ind, hvis det ikke havde været for eksistensen af denne oversættelse – og det sker igen og igen i min undervisning;«
»Ingen, der kan hebraisk, kan læse den nye danske bibeloversættelse uden at krympe sig. Diskussionens sande emne er teologi og endda en rigtig dårlig form for teologi. Den nye danske bibeloversættelses teologiske ubrugelighed er et direkte resultat af de mange indrømmelser, som de teologiske forskere har givet til den indremissionske konfessionalisme, der stadig er ganske ondartet i det danske samfund.«
»Ingen ville i ramme alvor benægte, at de rå kanter, der findes i den hebraiske bibel, er blevet glattet ud og bragt i overensstemmelse med luthersk teologi; og jeg mener, at alle tager det for givet, at den også er blevet bragt i overensstemmelse med en luthersk læsning af det nye testamente.«
»Den nye danske bibeloversættelse valgte en anakronistisk og ufarlig bibel, der kan accepteres af kirkens højrefløj.«
»Faklen har stillet krav om en oversættelse som respekterer hvad de kalder ’den hebraiske bibels integritet’, hvad det så end måtte være. Dette er vigtigt. Tekster bør bestemt ikke ændres fra, hvad der indlysende står i dem, til hvad der kunne stå – hvis bare et kristologisk perspektiv fik forrang. Uanset i hvor høj grad det hebraiske sprogs smidighed gør det sårbart overfor et sådant misbrug ville den slags valg pervertere den tekst som vi er forpligtet til at oversætte og ikke blot udnytte efter forgodtbefindende. Faklens kritik er uden diskussion korrekt her – så langt den rækker. Den nye oversættelse er uforenelig med en respekt for de hebraiske teksters historiske integritet – end ikke for Biblia Hebraicas Codex Leningrad – og den respekterer deres teologi endnu mindre.«
»Det er den post-bibelske kristne fortrængningstankegang og dens anakronistiske frelseshistorie, der bliver beskyttet af den nye danske bibeloversættelse. Da Faklen valgte at påvise de kristne harmoniseringer af de mange forskellige guddommelige skikkelser i den bibelske tradition – en observation, der længe har været en del af kritiske bibelstudier – forsvarede oversætterne sig med at de skulle opfylde de enfoldigt troendes behov. Faktisk er det få moderne troende der er så enfoldige.«
»Spørgsmålet om en sekulær oversættelse er ikke nyt, men noget der har været hos os siden bibelen først blev oversat. Den videnskabelige teologi afhænger af en sådan bibel.«
(Alle citater fra Chaos: Dansk-norsk tidsskrift for religionshistoriske studier, 30, 1998, 111-129).
