Nielsen, Kirsten

Dr.theol., professor i Gammel Testamente ved Det Teologiske Fakultet, Århus Universitet, 1995-2009. Deltager i den autoriserede bibeloversættelse fra 1992, herunder medlem af revisionskomiteen og medlem af Bibelselskabets bestyrelse.

 

»Kristen forkyndelse kan ikke undvære de gammeltestamentlige vidnesbyrd om Guds vilje til at skabe og frelse, om Guds lov og straf, lige så lidt som den kan undvære de nytestamentlige vidnesbyrd om Guds lov og straf, om Guds vilje til at frelse det faldne og skabe nyt af gammelt.« (Kristeligt Dagblad, 12.3.1988).

»At oversætte Det Gamle Testamente som en del af Bibelen er ikke det samme som at oversætte den hebraiske tekst uafhængigt af den virkningshistorie, teksten har fået. Ved at blive en del af den kristne bibel er den hebraiske tekst netop blevet til Det Gamle Testamente. Det betyder, at vi som oversættere er nødt til at overveje, om fx de steder, hvor gammeltestamentlige udsagn er genbrugt i Det Nye Testamente, indeholder betydningsmuligheder, som den oprindelige forfatter ikke var sig bevidst; men som de nytestamentlige forfattere regner med og spiller på. Tekster har historie, og oversætterne må tage denne historie alvorligt ved at overveje, om det i de enkelte tilfælde er muligt og forsvarligt at gengive den gammeltestamentlige tekst således, at læseren i dag kan ane den forbindelse, som den nytestamentlige forfatter så.« (Det Danske Bibelselskabs Årbog, 1996, 3-4).

»Den nye oversættelse blev hurtigt taget i anvendelse, og mon ikke de fleste gik ud fra, at nu var der ikke mere at sige om den sag.« (Jyllands-Posten, 2.2.1997).

»Som teologer har vi viden om teksternes virkningshistorie, og som oversættere skal vi oversætte hele det litterære værk, der hedder Bibelen. Derfor kan vi ikke nøjes med at oversætte med ’Guds stormvejr’, da læseren i så fald ikke får mulighed for at forstå, hvorfor man i kristen tradition har talt om, at Guds ånd var med allerede ved skabelsen.« (Jyllands-Posten, 2.2.1997; om 1992-oversættelsen af 1. Mosebog 1,2).

»En videnskabeligt forsvarlig oversættelse … må, så vidt det er gørligt, være formet således, at det både er muligt at nå til forståelse af, hvad teksterne betød i deres israelitisk-jødiske sammenhæng, og hvordan centrale dele af dem sidenhen blev nytolket i kristen sammenhæng. At oversætte sådan betyder at arbejde på et videnskabeligt grundlag, hvor man undersøger ordenes betydningsvidde, den historiske sammenhæng, de er blevet til i, og derudover ser på, at de samme ord kan have været ude for en nytolkning inden for det litterære værk, som Gammel Testamente indgår i, nemlig den kristne bibel.« (Jyllands-Posten, 2.2.1997).

»Så vidt det var muligt, har vi forsøgt at vise, hvilke betydningsmuligheder den gammeltestamentlige tekst har, så man både kan forstå den i dens oprindelige sammenhæng og tolke den i den bredere kontekst, der opstod, da den jødiske skriftsamling blev knyttet sammen med de nye kristne skrifter og tilsammen blev til den kristne bibel.« (Jyllands-Posten, 2.2.1997).