Kollerup, Ove
Ansat som medarbejder i Bibelselskabet fra 1990 til 1999; cand.theol. og sognepræst.
»[I] sin beretning til repræsentantskabet i 1990 imødekom Det Danske Bibelselskabs generalsekretær Indre Missions krav gennem seks teser, der viser, hvorledes Det Danske Bibelselskab forstod sin forpligtelse ved at have monopol på udgivelsen af den autoriserede bibeloversættelse.« (Hvem bestemmer over Bibelen?, Århus Universitet, 1994, 57).
»Og dog synes den væsentligste indflydelse [på DO92] at have været indirekte gennem nedsættelse af GT-NT-koordineringsgruppen, som medførte, at det spørgsmål, som, når alt kommer til alt, betød mest for højrefløjen, nemlig det kristologiske forhold mellem GT og NT, blev løst på en måde, som alle kunne om ikke fryde sig over så dog leve med. Det bør her anføres, da det siger noget om rækkevidden af denne indirekte indflydelse, at der ikke ved nogen tidligere dansk bibeloversættelse er gjort et så minutiøst og omfattende arbejde med at koordinere de ca. 300 citater fra GT i NT og de ca. 5.700 allusioner i NT til GT som ved 1992-Bibelen.« (Hvem bestemmer over Bibelen?, Århus Universitet, 1994, 70).
»Debatten fra dagspressen viser, at Indre Mission gjorde spørgsmålet om ‘jomfru’-oversættelsen til et kardinalpunkt. Således udtalte daværende [generalsekretær for Indre Mission] Poul Langagergaard i dagene op til julen 1987: ‘Her står og falder hele kirken’ i fx Århus Stiftstidende den 21.12.1987. Imidlertid tabte Indre Mission slaget om jomfruen til fordel for ‘den unge kvinde’, da spørgsmålet senere kom til behandling i revisionskomiteen i dagene 29.-30. maj 1990. Poul Langagergaard gør ved Interview den 28.7.1994 opmærksom på, at hans stærke udtalelse i 1987 udelukkende havde det formål at redde det profetiske udsagn ‘skal blive’ med barn mere end ønsket om at redde ‘jomfru’-oversættelsen. Det lykkedes. Eksemplet bruger Poul Langagergaard til at beskrive Indre Missions taktik: I dagspressen at angribe og ‘skyde langt over målet’ for at få det mest afgørende igennem (jf. Interview med Poul Langagergaard).« (Hvem bestemmer over Bibelen?, Århus Universitet, 1994, 59).
»For Indre Mission var erstatningen af ‘Guds ånd’ i 1931-oversættelsen til ‘Guds storm’ ensbetydende med Helligåndens skæbnesvangre fravær i skabelsesøjeblikket. Samtidig betragtede Indre Mission oversættelsen som et knæfald for andre religionshistoriske tekster.« (Hvem bestemmer over Bibelen?, Århus Universitet, 1994, 58; om prøveoversættelsen af 1. Mosebog 1,2).
»For Indre Mission var denne oversættelse forkert af to grunde: For det første var Septuagintas oversættelse ’jomfru’ blevet erstattet af det hebraiske ord ’ung kvinde’, og dermed var GTs kristologiske forbindelse til jomfru Maria i Matthæusevangeliet 1,23 og Lukasevangeliet 1,27 fjernet. Dette gjaldt tillige med prøveoversættelsens præsensoversættelse ’er’ gravid til erstatning af det profetiske udsagn i 1931-oversættelsens futuriske form ’bliver’.« (Hvem bestemmer over Bibelen?, Århus Universitet, 1994, 58-59; om prøveoversættelsen af Esajas 7,14).
