Cappelørn, Niels Jørgen
Generalsekretær for Det Danske Bibelselskab 1980-1993, herunder formand for revisionskomiteen. Direktør for Søren Kierkegaard Forskningscentret 1993-.
»[D]er skal ikke herske tvivl om, at det, Bibelselskabets prøveoversættelser sigter mod, er en kirkebibel.« (Det Danske Bibelselskabs Årbog, 1986, 45).
»Om det i oversættelsesarbejdet er lykkedes at forene den viden om de bibelske skrifter, som den historisk-kritiske forskning har givet os, og den tolkning af de bibelske skrifter, som den kirkelige overlevering har videregivet til os, tør jeg naturligvis ikke blankt påstå. Det må enhver, som læser med på prøveoversættelserne, være med til at vurdere, og den vurdering vil vi meget gerne høre højlydt og saglig. Men at det er vores sigte at arbejde på denne forening, tør jeg godt påstå.« (Det Danske Bibelselskabs Årbog, 1987, 31).
»På baggrund af, at der sigtes mod en autoriseret oversættelse af Bibelen, som kan afløse de hidtidige autoriserede oversættelser som kirkens og folkets Bibel, har revisionskomiteen til opgave: - at drøfte og træffe beslutning om oversættelsen af steder i Bibelen, som spiller en afgørende teologisk rolle i den kirkelige tradition, herunder steder i Det gamle Testamente, som er citeret i Det nye Testamente;« (Det Danske Bibelselskabs Årbog, 1988, 42-43).
»GT-NT-koordineringsgruppen har til opgave at afgøre ordlyden af de steder i Det Gamle Testamente, der indgår som citater eller allusioner i Det Nye Testamente. Gruppen har arbejdet ud fra det grundprincip, at der skal tilstræbes ensartethed i formuleringen og genkendelighed i ordlyden af disse steder, hvor det kan lade sig gøre, og ud fra det andet grundprincip, at der skal tilstræbes overensstemmelse i ordlyd mellem de ord, begreber og betegnelser, som optræder i både Det Gamle og Det Nye Testamente.« (Det Danske Bibelselskabs Årbog, 1989, 32).
»I Sverige arbejder man nu på en nyoversættelse af Det gamle Testamente, og dér indgår en jøde i kommissionen. Man mener, at man kan trænge frem til, hvad der videnskabeligt står i teksterne, men så må det blive på den måde, at man laver en samling religionshistoriske tekster. Og det er der ingen af os her, der vil.« (Weekendavisen, 22.3.1989).
»Det har hele tiden været vores mening at forene den historiske forskning med den såkaldt frelseshistoriske forståelse, som er kommet til udtryk i tolkningerne i den kirkelige overlevering«. (Missionsvennen, 3.3.1989).
»[R]etningslinierne for både oversættelsesarbejdet og revisionsarbejdet såvel som kommissoriet for revisionskomiteen forudsætter, at det er en kirkebibel, vi stiler imod med den nye oversættelse«. (Det Danske Bibelselskabs Årbog, 1990, 31).
»1) En dansk kirkebibel er en bibel, der består af autoriserede oversættelser. Deri ligger i første omgang, at den er officielt anerkendt til brug ved gudstjenesten i Den Danske Folkekirke; men autorisation har op gennem tiden også fået den betydning, at der er tale om en bibeloversættelse, som anvendes af alle kirker og kristne trossamfund i Danmark; 2) En dansk kirkebibel er en bibel, der består af oversættelser, som lægger sig i forlængelse af dansk bibeloversættelsestradition; 3) En dansk kirkebibel er en bibel, der består af oversættelser, som tager hensyn til dansk salmetradition; 4) En dansk kirkebibel er en bibel, der består af oversættelser, som tager hensyn til liturgien; 5) En dansk kirkebibel er en bibel, der består af oversættelser, som er blevet til ud fra den grundopfattelse, at Det gamle og Det nye Testamente udgør en frelseshistorisk helhed, og at den gamle og den nye pagt må forstås i lyset af hinanden. Det betyder, at både bibelforskning og kirkens tradition skal indgå i oversættelsesarbejdet; 6) En dansk kirkebibel er en bibel, som består af oversættelser, der udgør en kanonisk samling af tekster og ikke en samling af religionshistoriske tekster. Der er tværtimod tale om en samling af skrifter, som i århundreder har været og fortsat er i levende, forpligtende brug i kirken.« (Citeret fra Ove Kollerup, Hvem bestemmer over Bibelen?, Århus Universitet, 1994, 57; sml. Det Danske Bibelselskabs Årbog, 1990, 31-34).
»Denne ændring gør det muligt at se en kristologisk bue mellem dette sted i Salmernes Bog og fx kap. 20 vers 25 i Johannesevangeliet: ’Men Thomas sagde til dem: »Hvis jeg ikke ser naglehullerne i hans hænder og stikker mine fingre i naglehullerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg ikke.«’ (Det Danske Bibelselskabs Årbog, 1990, 29; om ændringen af prøveoversættelsen af Salme 22,17 til 1992-oversættelsen af samme).
»Først og fremmest er gengivelsen ‘den unge kvinde’ blevet angrebet og anklaget for at løsne forbindelsen mellem Det Gamle og Det Nye Testamente. Dernæst er der rettet indvendinger imod udsagnsordets tid i udtrykket ‘er gravid’ med den teologiske begrundelse, at nutid neddæmper den forståelse, at Es. 7,14 – også – er et profetisk udsagn om Jesu fødsel; den profetiske forståelse ville komme bedre frem ved brug af fremtid ‘skal blive gravid’. Tidsaspektet og dermed det profetiske aspekt er for mig at se det vigtigste forhold at få afklaret, når det drejer sig om forholdet mellem Det Gamle og Det Nye Testamente. (…) Det udvalg, som revisionskomiteen har nedsat for at koordinere oversættelserne af Det Gamle og Det Nye Testamente, ikke mindst hvad angår de ca. 300 citater fra Det Gamle Testamente i Det Nye Testamente, har bakset meget med oversættelsen af Es. 7,14 set i sammenhæng med Matt. 1,23 og Luk. 1,26-31. Udvalget nåede frem til følgende løsningsforslag: Es. 7,14 Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.« (Det Danske Bibelselskabs Årbog, 1991, 22-23).
»– Den, der gør et stykke arbejde, får indflydelse, og vi har fået langt flest bemærkninger fra højrefløjen. Da ingen andre har gjort et bare tilnærmelsesvist så stort arbejde, som Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultetet, så kan det ikke være anderledes, end at de har fået indflydelse.« (Missionsvennen, 6.11.1992).
»– Der er 300 GT-citater i NT og over 4.000 hentydninger. Arbejdet med at koordinere de to testamenter og skabe en hel bibel har aldrig tidligere været gjort så grundigt, som denne gang … – Det har været et kolossalt stort arbejde at koordinere GT og NT, men gevinsten har været arbejdet værd.« (Missionsvennen, 6.11.1992).
»Artiklen [i Faklen, 1, 1996] indeholder herefter en række eksempler, der skal vise, at det egentlige ærinde for revisionskomiteen har været at levere teologisk legitimation for en kirkelig tradition. – Det pure opspind, siger Bibelselskabets daværende generalsekretær, Niels Jørgen Cappelørn, der mere end nogen anden enkeltperson har lod og del i arbejdet med den nye danske bibeloversættelse.« (Kristeligt Dagblad 28.9.1996).
»– Mange af de ændringer, som var afgørende for højrefløjen, kom med i den endelige oversættelse, og for eksempel støttede jo Indre Missions Hovedbestyrelse oversættelsen, da den udkom. Det ville de jo ikke have gjort, hvis de skulle bruge lup for at finde ændringerne.« (Kristeligt Dagblad, 11.3.1997).
»Naturligvis gik vi til teksten iført kristne briller. Det har vi aldrig lagt skjul på.« (Politiken, 20.10.1996).
»Det er Det Nye Testamentes påstand, at Messias-forventningerne i Det Gamle Testamente er gået i opfyldelse i Kristus. Og det lader vi oversættelsen afspejle.« (Politiken, 20.10.1996).
